DGNB-certificering

DGNB-certificering af dit modulbyggeri

DGNB er en internationalt anerkendt certificeringsordning for bæredygtigt byggeri. Vælger du at bygge med os, kan vi tilbyde certificering af typen DGNB Renovering og nybyggeri på din modulære bygning. Da certificeringen gennemgår, måler, og tredjepartsverificeres de vigtigste bæredygtighedsparametre, giver den dig dokumentation på dit byggeprojekts kvalitet og performance.

En balanceret helhedsvurdering

Når du vælger at få dit byggeri DGNB-certificeret, får du et strategisk og struktureret værktøj, der kan tilpasses de bæredygtighedsambitioner du har, for det specifikke projekt. DGNB hjælper dig med at træffe valg, der giver bedre vilkår for samfund, mennesker og miljø: hele vejen fra idé til drift. I modsætning til mange andre certificeringsordninger vægter DGNB bygningens livscyklus og giver dig en balanceret helhedsvurdering som en uafhængig tredjepart.

DGNB-certificeringens rammer sikrer at faktorerne klimapåvirkning, økonomi, materialevalg, indeklima og teknik indtænkes systematisk og vurderes samlet, for at undgå tilfældige eller kortsigtede valg, der har negative konsekvenser  i det lange løb og påvirker bygningens performance negativt.

Med en certificering får du dit byggeprojekt gennemlyst ud fra forskellige kriterier, hvilket reducerer risikoen for at der opstår byggetekniske fejl, at bygningen får dårligt indeklima, ikke kan udnyttes optimalt eller at totaløkonomien bliver dårlig. 

I forbindelse med en DGNB-certificering gennemlyses og vurderes de 6 kvaliteter der fremgår i grafikken til venstre herfor. Den miljømæssige, økonomiske og sociale kvalitet vægter 22,5 %, den tekniske kvalitet 15 %, proces 12,5 % og områdets kvalitet vægter 5 %.

Værdien ved en DGNB-certificering

Når du vælger at DGNB-certificere dit byggeri, øger du dine forudsætninger for at udnytte bygningens fulde potentiale.

Certificeringen hjælper dig blandt andet med at sikre:

MIljømæssig kvalitet

En DGNB-certificering hjælper dig ved at dokumentere den lave miljøpåvirkning, effektive ressourceforbrug og reducerede CO₂-aftryk af dit byggeri gennem hele bygningens levetid. Vores moduler bygges af materialer med et dokumenteret lavt miljøpåvirkning, produktionen foregår under kontrollerede forhold med mindre spild, høj materialeeffektivitet og det modulbaserede design sikrer nem genanvendelse og bortskaffelse efter endt levetid. Faktorer, der gør det lettere at opnå en høj miljøperformance og samtidig holde økonomien i balance.

Økonomisk kvalitet

DGNB-certificeringen sætter fokus på totaløkonomien ved byggeriet frem for kun anlægsprisen. Den hjælper dig derfor med at sikre din bygnings økonomiske robusthed i drift og over tid. Vores systematiske byggeproces giver dig høj budgetsikkerhed, kort byggetid og færre fejl, hvilket reducerer risikoen for bl.a. uforudsete omkostninger. Det giver dig et byggeri med større økonomisk forudsigelighed og tryghed og sikrer dig en stærkere langsigtet værdi af den færdige projekt.

Social og sociokulturel kvalitet

Den sociale kvalitet handler om, hvordan bygningen anvendes og understøtter brugertrivslen: indeklima, komfort, tilgængelighed, sikkerhed og arkitektonisk kvalitet. Et byggeri med god social kvalitet giver værdi for dig, som bygherre, gennem øget brugertrivsel, højere produktivitet, færre gener, og den generelt fremstår mere større attraktiv for brugerne, fordi bygningen understøtter sundhed og velvære.

DGNB hjælper med at sikre bygninger, der fungerer godt for mennesker – med godt indeklima, høj komfort og attraktive rammer for hverdagen. Concept Living bidrager med gennemprøvede løsninger og ensartet kvalitet fra produktionen, hvilket giver stabile indeklimaforhold og en høj oplevet kvalitet for brugerne. Det øger bygningens attraktivitet og gør den lettere at udleje eller sælge.

Teknisk kvalitet

Den tekniske kvalitet fokuserer på bygningens konstruktive og tekniske robusthed, herunder installationer, brandsikkerhed, akustik og driftssikkerhed. Målet er at sikre høj funktionalitet, lang levetid og stabil performance. Derfor reduceres risikoen for tekniske fejl, uforudsete udgifter og driftsproblemer og skaber en mere pålidelig og omkostningseffektiv ejendom for dig.

Proceskvalitet

Proceskvaliteten omfatter styringen af hele byggeprocessen: fra tidlig planlægning og projektering til udførelse og drift. Her vurderes samarbejdet, kvalitetssikring, dokumentation og brugerinddragelse. For dig skaber en høj proceskvalitet værdi, fordi du får et bedre beslutningsgrundlag, færre fejl og konflikter samt en mere effektiv proces, der sikrer, at dine ambitioner og krav faktisk realiseres i det færdige byggeri.

Område- og lokationskvalitet

Ngilla, porta malesuada pulvinar egestas metus suspendisse justo morbi. Felis libero sollicitudin inceptos platea habitant himenaeos eleifend, vehicula hendrerit cum enim vel hac varius, magnis egestas nisi tellus dui mus. Risus convallis eros litora et nostra mollis, nulla ullamcorper cras dignissim condimentum, id eleifend iaculis tempor mus.

DGNB certificeringsniveauer

Selve certificeringen baserer sig på en række målepunkter, der samlet set måler dit bygge- eller renoveringsprojekt ud fra en række sociale, miljømæssige og økonomiske parametre. De specifikke parametre og niveauer tilpasses de bæredygtighedsambitioner du har for dit projekt.

I 2025 udkom der en ny DGNB manuel, som i højere grad vægter bygningens egenskaber. Det bakker vi i op om, da vi er enige i, at byggeriets performance er vigtigere end dokumentation af projektering og processer, som blev prioriteret højere i den tidligere version.

Certificeringersniveau Sølv

Dit byggeprojekts samlede performance vurderes ud fra det gennemsnitlige antal point. For at opnå et DGNB-certifikat i Sølv, skal dit projekt opnå et gennemsnitligt performanceindeks på 50 %. Derudover gælder, at projektet ikke må få under 35 % i én eller flere kategorier, hvis det skal opnå Sølv.

Certificeringersniveau Guld

Dit byggeprojekts samlede performance vurderes ud fra det gennemsnitlige antal point. For at opnå et DGNB-certifikat i Guld, skal dit projekt opnå et gennemsnitligt performanceindeks på 65 %. Derudover gælder, at projektet ikke må få under sølv-niveau (50 %) i én eller flere kategorier, hvis det skal opnå Guld.

Certificeringersniveau Platin

Dit byggeprojekts samlede performance vurderes ud fra det gennemsnitlige antal point. For at opnå et DGNB-certifikat i Platin, skal dit projekt opnå et gennemsnitligt performanceindeks på 80 %. Derudover gælder, at projektet ikke må få under Guld-niveau (65 %) i én eller flere kategorier, hvis det skal opnå Platin.

Certificeringersniveau Sølv Certificeringersniveau Guld Certificeringersniveau Platin

Se certificerede byggerier

No results found.

Skal vi hjælpe med dit byggeprojekt?

Thomas K. Pedersen

Certificeret bæredygtighedsrådgiver
Scroll to Top